Selvom anden påskedag ikke markeres som helligdag i alle kristne traditioner, har dagen en særlig betydning i den danske folkekirke. Her fejres dagen som den, hvor den opstandne Jesus viser sig for sine disciple – og netop disse møder er omdrejningspunktet i de bibelske tekster, der traditionelt læses denne dag.
Maria Magdalene ved den tomme grav
Ifølge Johannesevangeliet er det Maria Magdalene, der først oplever mødet med den opstandne Jesus. Efter korsfæstelsen og begravelsen går hun ud til graven for at salve Jesu legeme. Da hun finder graven tom, bliver hun grebet af sorg og tror, at nogen har flyttet den døde Jesus.
Hun møder en mand, som hun antager er havemanden, og beder ham fortælle, hvor han har lagt Jesus. Det er først, da manden siger hendes navn – “Maria” – at hun genkender ham som Jesus. Han beder hende om ikke at holde ham tilbage, da han skal stige op til sin far i himlen. Maria får derpå opgaven at gå tilbage til disciplene og fortælle dem, at hun har set Herren – og at han er opstanden.
Disciplene på vej til Emmaus
Lukasevangeliet fortæller om to disciple, der på vej fra Jerusalem til landsbyen Emmaus taler om de dramatiske begivenheder i påsken. En fremmed mand slutter sig til dem, og undervejs forklarer de ham om deres skuffelse over, at Jesus blev henrettet – de havde håbet, han var den, der skulle befri Israel.
Den fremmede mand irettesætter dem for deres manglende forståelse af skrifterne og begynder at forklare, hvordan forudsigelserne i Det Gamle Testamente peger frem mod Messias, der skulle lide og dø for menneskene. Først om aftenen, da de spiser sammen, og han bryder brødet, genkender de ham – det er Jesus selv, der har fulgt dem hele vejen.
En dag for mødet med Kristus
Anden påskedag er dermed mere end en teologisk markering af Jesu opstandelse. Det er en dag, hvor Bibelens fortællinger sætter fokus på menneskers møde med den opstandne Kristus. Møderne sker ofte uventet, og i første omgang genkender de færreste ham. Men Jesus kender dem, han møder – og gør sig kendt for dem i handling og ord.
Opstandelsen beskrives måske som noget ufatteligt og gådefuldt, men fortællingerne om anden påskedag gør opstandelsen nærværende og menneskelig. De vidner om, at Jesus ikke blot er opstået som en åndelig figur, men som et levende menneske, der opsøger og møder dem, der søger ham – også i dag.
En festens dag
I folkekirkens tradition markeres anden påskedag med hvid som liturgisk farve – symbolet på glæde og fest. Det er en dag for håb og fejring, fordi den minder om, at Jesus er opstanden – og at han stadig møder mennesker i deres liv.
Kilde: bibelselskabet
