Onsdag 12. november fra kl. 19.00 til 21.00 åbner Sct. Klemens Kirke i Klemensker dørene for en særlig aften med natkirke – et åbent og uforpligtende rum for ro, refleksion og åndelig fordybelse.
Arrangementet er tænkt som et “drop-in” tilbud, hvor besøgende frit kan komme og gå i løbet af aftenen. I kirkerummet vil der være mulighed for at tænde et lys ved korset, fordybe sig i bibelord, der er slået op på væggene, modtage personlig forbøn eller blot sidde i stilhed og lade den meditative musik omslutte én.

Formålet er at skabe et frirum midt i hverdagens tempo – et sted, hvor sjælen kan finde hvile og tankerne falde til ro.
– Man kan deltage, som man er, og blive så længe, man ønsker. Natkirken er et sted for ro, eftertanke og nærvær – uden krav eller forventninger, oplyser sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby, som står bag arrangementet.
Natkirken i Klemensker er åben for alle