Update Bornholm

AakirkeJuleby gentager succesen – juletræet tændes 1. søndag i advent

Af Torben Kofod Ager
AakirkeJuleby præsenterer i år et program, der i store træk ligner tidligere års velbesøgte arrangement. Aktiviteterne finder sted 1. søndag i advent, hvor dagens program starter kl. 14, og juletræet på Torvet tændes med pomp og pragt.

En lille del af den store jule udsmykning på torvet i Aakirkeby. (Foto:Torben Kofod Ager)

For børnene bliver der afholdt en lille konkurrence, hvor de sendes rundt i byen for at samle bogstaver til et juleord. Som gevinst får alle børn mulighed for at bage en pandekage over bål.

Pebernøddeslottet holder åbent og bager pebernødder sammen med børnene, mens lokale nisser går rundt på Torvet og spreder julestemning. Borgerforeningen sælger dejlig gløgg og varm cacao med flødeskum og skumfiduser.
Det lokale mini-juletog kører rundt om juletræet til glæde for de mindste, og AakirkeJuleby stiller rensdyret Rudolf klar med kane, hvor der er mulighed for at tage julefotos.

På Smedehjørnet lyser den store adventskrans op og bidrager til julestemningen i byen.

Den afgående borgmester, Jacob Trøst, holder tale og tænde juletræet – ligesom sidste år – hvilket giver mulighed for et måske sidste møde med ham i rollen som Bornholms borgmester.
Sognepræst Louise Christina Howard deltager ligeledes og holder en kort tale om julens budskab.

Som et utraditionelt indslag vender den lokale Puch Maxi-klub, De Vilde Svin Bornholm, tilbage. De møder op på deres juledekorerede knallerter, iført nissekostumer, og deler slik ud til børnene.

Privatfoto

Det lokale Dynamik-kor sørger for den musikalske del af programmet og synger for til fællessang med kendte julesange.