Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 10. december, Judiths dag

Tekst og foto af Torben Kofod Ager
Solen står op kl. 08:14 og går ned kl. 15:31
Dagen er aftaget med 10 timer og 7 minutter

Onsdag får vi først på dagen overskyet og endnu stedvis regn, men efterhånden lidt opklaring vestfra og mulighed for lidt sol eller nogen sol. Jævn til frisk vind sydvest, ved kysterne op til hård.
Temperaturen bliver mellem 8 og 11 grader.

Luftfugtighed: 96%
Uv index: 0.4
(kilde:DMI)

I dag er det Judiths dag
Efter kvinden, som ifølge Det Gamle Testamente frelste sin fødeby Bethulis. Hun forførte fjendens an­fører og fik derved lejlighed til at hals­hugge ham.

Vi siger tillykke til
1957 – Paul Hardcastle, engelsk musiker.
1960 – Jens Brygmann, dansk skuespiller.
1974 – Meg White, amerikansk sangerinde.
1978 – Summer Phoenix, amerikansk skuespillerinde.
1980 – Sarah Chang, amerikansk violinist.
1983 – Xavier Samuel, australsk skuespiller.
1985 – Charlie Adam, skotsk fodboldspiller.
1988 – Neven Subotić, serbisk fodboldspiller.
1996 – Jonas Vingegaard, dansk cykelrytter.

Hvad er der sket på datoen 10. december igennem tiden
2006:
Den amerikanske rumfærge Discovery bliver opsendt fra Cape Canaveral i Florida. Svenskeren Christer Fuglesang er med på turen, og han bliver dermed den første skandinav i rummet.
2004:
Retten i Lyngby bestemmer, at den 83-årige tidligere danske SS-officer Søren Kam skal begæres anholdt i Tyskland og udleveres til retsforfølgelse i Danmark. Han er tiltalt for drab på den tyskfjendtlige avisredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943.
2003:
Den iranske advokat og forfatter Shirin Ebadi modtager Nobels Fredspris for sit arbejde med kvinders og børns rettigheder i Iran. Det er første gang, en muslimsk kvinde får prisen.
1994:
Den russiske hær indleder massive missilangreb på udbryderrepublikken Tjetjenien.
1993:
Computerspillet Doom kommer på markedet.
1991:
Lederne fra de 12 EF-lande bliver i den hollandske by Maastricht enige om traktaten til Den Europæiske Union.
1964:
Den 35-årige sorte amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King modtager Nobels Fredspris – som den yngste nogensinde.
1915:
Det Konservative Folkeparti bliver stiftet.
1903:
USA indgår en formel aftale med Cuba om langtidsleje af Guantanamo Bay i det sydlige Cuba. Trods pro­tester fra det senere revolutionstyre er der i dag stadig amerikansk flådebase. 100 år efter etableringen kommer den i ver­dens søge­lys som interne­rings­lejr for mistænkte terror­rister efter 11. september-atten­tatet på New York i 2001.
1901:
Nobelprisen bliver første gang uddelt på femårsdagen for stifteren, svenskeren Albert Nobels død.
1817:
Sydstaten Mississippi bliver USA’s 20. stat.
1799:
Frankrig indfører metersystemet som det første land i verden.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia