
Solen står op kl. 08:11 og går ned kl. 15:32
Dagen er aftaget med 10 timer og 4 minutter
Mandag får vi først gråvejr med regn, men sidst på formiddagen mest tørt og måske kortere kig til solen. Frisk vind til kuling omkring syd, der drejer til sydvest og aftager lidt.
I aften mest skyet en overgang regn eller byger, i nat mest tørt og letskyet til skyet. Let til frisk vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.
Temperaturen bliver døgnet rundt mellem 6 og 10 grader.
Luftfugtighed: 91%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)
I dag er det Maria undfangelsesdag
Dagen, hvor Jomfru Maria blev undfanget uden synd, falder nøjagtig ni måneder før hendes fødsel og har været fejret siden 600-tallet. I 1854 blev dagen officielt fastslået af pave Pius IX, og det er en vigtig festdag i den Katolske Kirke.
Vi siger tillykke til
1979 = Mille Hoffmeyer Lehfeldt – skuespillerinde
1964 = Teri Hatcher – amerikansk skuespillerinde
1961 = Line Baun Danielsen – journalist, tv-vært
1953 = Kim Basinger – amerikansk skuespillerinde
Hvad er der sket på datoen 8. december igennem tiden
2020
Som den første i den vestlige verden bliver en 90-årig britisk kvinde vaccineret med en godkendt covid-19-vaccine. Knap tre uger senere bliver de første danskere vaccineret.
2005:
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling er for sidste gang vært i programmet Lægens Bord. Gennem ni år har han stået for næsten 400 udsendelser om sundhed og sygdom.
1993:
Ulrik Wilbek meddeler, at han stopper som landstræner for håndboldkvinderne. Beslutningen er en konsekvens af balladen med Anja Andersen, som han fyrede to dage tidligere. Han skifter dog senere mening, og fortsætter som landstræner fem år længere.
1980:
Eks-Beatle John Lennon bliver skudt ned på gaden i New York af en sindsforvirret mand. Han er død ved ankomsten til hospitalet.
1974:
En folkeafstemning i Grækenland afskaffer kongedømmet, som har eksisteret i landet siden 1832.
1966:
USA, Sovjet og yderlige 26 lande underskriver en aftale, som forbyder atomvåben i rummet.
1963:
Frank Sinatras 19-årige søn, Frank Sinatra jr., bliver kidnappet fra et hotel i Californien. Tre dage senere briver han frigivet uskadt, efter betaling af 240.000 dollar i løsepenge. Kidnapperne bliver senere pågrebet og dømt.
1956:
Ungarn sættes i krigsretstilstand på grund af generalstrejke, og der bliver gennemført massearrestationer.
1941:
USA erklærer krig mod Japan efter det japanske angreb på Pearl Harbor dagen før.
1925:
Adolf Hitlers bog Mein Kampf udkommer i Tyskland.
1918:
Bogen Takt og Tone udkommer. Den er skrevet af admiralinde Emma Gad og er den dag i dag en levende klasiker.
1917:
Britiske styrker rykker ind i Jerusalem og afslutter 672 års osmannisk styre. Palæstina får senere status som britisk mandat under Folkeforbundet, det senere FN.
1863:
Englænderen Tom King bliver den første verdensmester i sværvægtsboksning, da han besejrer amerikaneren John Heenan over 24 omgange. Der bokses med bare næver.
1658:
Bornholmske “modstandsfolk” tager den svenske kommandant Johan Printzensköld til fange. Under tumulterne bliver kommandanten dræbt. Senere giver bornholmerne øen tilbage til den danske konge.
Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia