Update Bornholm

Bornholmslinjen indsætter ekstra færgeafgange i forbindelse med Folkemødet

Tekst og foto af Torben Kofod Ager

I anledning af det kommende Folkemøde på Bornholm melder Bornholmslinjen nu om ekstra færgeafgange mellem Ystad og Rønne for at imødekomme den stigende efterspørgsel på billetter.

Færgetrafikken omkring Folkemødet er traditionelt præget af stor travlhed, og derfor har rederiet valgt at indsætte den færge Povl Anker som ekstra kapacitet på udvalgte afgange.

De ekstra sejladser finder sted på følgende tidspunkter:

  • Onsdag den 11. juni sejler Povl Anker fra Ystad til Rønne kl. 11.30
  • Søndag den 15. juni sejler Povl Anker fra Rønne til Ystad kl. 09.00

Med disse tilføjelser ønsker Bornholmslinjen at sikre, at endnu flere rejsende får mulighed for at deltage i det politiske og folkelige samlingspunkt, der hvert år trækker tusindvis af gæster til Bornholm.

Povl Anker bliver dermed igen en vigtig brik i logistikken omkring den store begivenhed på Solskinsøen.