Bornholms Efterskole har haft en succesfuld weekend på uddannelsesmessen, hvor skolen oplevede stor interesse fra potentielle kommende elever.

Både yngre elever fra 5.-6. klasse, der allerede nu drømmer om et efterskoleophold, og elever fra 8.-9. klasse, som er på jagt efter den helt rette efterskole, lagde vejen forbi skolens stand til en god snak.
Særligt skolens adventure-linje vakte begejstring, ligesom der var stor opmærksomhed omkring det nye tiltag, hvor skolen tilbyder støtte til elever med skolevægring.

Interessen for Bornholms Efterskole fortsætter, og allerede i den kommende weekend deltager skolen på Copenhagen Bike Show 2025 i Lokomotivværkstedet i København. Her vil efterskolen præsentere sin populære cykellinje og møde cykelentusiaster, der kunne være interesserede i et efterskoleophold med fokus på cykling.

Weekendprogrammet fortsætter i højt tempo, da efterskolen den følgende weekend afholder “24 timer på efterskole” – en camp for 15 kommende elever, hvor deltagerne får mulighed for at prøve skolens linjefag og opleve efterskolelivet på nærmeste hold. Der er stadig ledige pladser for interesserede, fortæller forstander Bjarne Holm
Bornholms Efterskoles forstander Bjarne Holm udtaler ” Vi ser frem til at møde endnu flere kommende elever i de næste uger og vi fortsætter arbejdet med at inspirere unge til et uforglemmeligt efterskoleophold på Bornholm”

Kunne du tænker dig at vide mere om CAMP-weekenden kan du finde mere info HER
Husk det også for Bornholmere.=)