Update Bornholm

Bornholmske Mads Petersen hyldet som Årets Amatørkusk 2024

Mads Petersen

Af Torben Kofod Ager foto: Travfoto Bornholm

Lørdag aften blev Mads Petersen fejret som Årets Amatørkusk ved Hestesportens Galla 2024, der fandt sted i Hermans i Tivoli Friheden, Aarhus. Med imponerende 39 sejre sidste år cementerede han sin position som Danmarks mest vindende amatørkusk.

Ifølge Dansk Hestevæddeløb var 2023 en sæson i topklasse for Mads Petersen, hvor han ikke blot triumferede i 39 løb, men også sikrede sig næsten 400.000 kroner i præmieindtægter.
I 2024-sæsonen fortsat han sin imponerende form med 20 sejre og omkring 200.000 kroner i indtjening.

Mads Petersen

Den store anerkendelse ved Hestesportens Galla understreger Mads Petersens talent og dedikation til sporten, hvor han gang på gang har bevist sit værd på landets væddeløbsbaner. Han har ikke blot sat sig selv på landkortet som en af de bedste inden for amatørkategorien, men også som en markant figur i dansk hestesport generelt.