Tekst og foto: Bjarne H. Kirkegaard
Kieffers kælder på Bornholms Tidende – i Nørregade 11 i Rønne – var torsdag rammen om en debataften med emnet ”Bornholm midt i en usikker verden”. Jon Kaldan og Jakob Seerup var indkaldt for at kridte banen op. Og de malede med mørke, brede pensler. Men ”Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde…”
Hvis forbipasserende kiggede ind ad vinduerne i kælderen, sådan omkring aftenkaffetid – jamen, så var alt hyggeligt. Her blev snakket godt over bordene – blandt de over 60 deltagere i aftens møde.
Fra mødets start bød Bornholms Tidendes chefredaktør Kristoffer Gravgaard velkommen – og gav ordet til formand for Baltisk Bro, Mads Wolff – så han kunne præsentere aftenens indledere. For det var netop Bornholms Tidende og Baltisk Bro, der stod som indbydere.
Jon Kaldan er uddannet journalist. Han har blandt andet været både korrespondent i Moskva i Rusland og i Washington i USA. Han startede sin journalistiske karriere på Bornholms Radio tilbage i 1987. Jakob Seerup er historiker og museumsinspektør på Bornholms Museum.
Mads Wolff understregede, at der i en usikker tid er brug for at sætte demokrati på dagsordenen. Derfor ville fokus for aftenen være både fortid, nutid og fremtid. Og han rejste spørgsmålet: ”Hvad kan vi selv gøre?”
Jakob Seerup begyndte sit indlæg med, at han da er bekymret over alt det, der sker i en usikker verden i øjeblikket. Han tør ikke udelukke, at russerne måske kommer igen. Og han opfordrede til krisebevidsthed. Både globalt og nationalt, nu hvor der kommer en præsident i USA, som ikke har respekt for den kendte og aftalebaserede verdensorden.
”I er en heldig generation, som lever i en tid uden krige og splittelser i Europa”, lød det blandt andet. ”På det regionale Østersøområde kom jerntæppet i 1945 – men så har vi genopdaget samarbejdet over Østersøen. Og nu er Sverige og Finland med i Nato”.
Videre talte Jakob Seerup blandt andet om, at Bornholm ikke er en undergangsfortælling men en overgangsfortælling. Om f.eks. Rønne Havn som har flere arbejdspladser og større omsætning. Men, der er grund til bekymring for el-kabler osv. I Østersøen.
Mads Wolff sagde, at vores aftalebaserede verdensorden er smuldret for øjnene af os. Og han spurgte: ”Er det et wakeupcall?”
Jon Kaldan mindedes Next Stop Sovjet i 1988, at Gorbatjov blev afsat i 1991. Men Jon Kaldan huskede også tilbage på Baltisk filmfestival her på Bornholm – og på både Baltisk Mediecenter og Baltisk Uddannelsesø.
Han spurgte mødedeltagerne, om der var nogen, som havde rejst i de baltiske lande. Her røg i del hænder til vejrs. Efter et historisk tilbageblik konstaterede Jakob Seerup: ”Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde…” Underforstået: Det handler om at lære af det – at få krisebevidsthed.
Jon Kaldan sagde, at i Rusland er opfattelsen, at Rusland nu er i krig med Vesten. Ukraine er bare en del af det. Lige inden kaffen blev det oplyst, at i skoler i Riga i Letland har man samlet ind til ukrainske soldater under overskriften: ”Skoler for sejr”.
I Polen får børn over 14 år våbentræning og de har ”førstehjælp for skolebørn” på skemaet. Og på Saramaa er der indsamlinger til det ukrainske postvæsen. Alt det kan vi lære af i Danmark, lød det. Efter kaffen var der lagt op til, at deltagerne satte sig sammen i 4-5 mands grupper, for at finde konkrete bud på, hvad vi selv kan gøre – os, som bor på Bornholm midt i en urolig verden. Så aftenen sluttede konstruktivt. Man gik efter at finde svar og små løsninger. For at kunne male fremtiden i lysere farver.
